17.-19. februar 2023
Arrangør: Livsdoula & Yogi Nete Maj og Akupunktør & Kok Nick Pedersen.
Er du gravid og ønsker du, at skabe de perfekte rammer om din graviditet og fødsel? Ønsker du at være i et trygt rum med andre kvinder i en hel weekend, der står i selvforkælelsens tegn, samt at dykke ned i din egen feminine kraft og stå stærkt i dig selv, så vil et Gravid Retreat være noget for dig.
En graviditet er en helt speciel tid, og du fortjener en masse selvkærlighed og egenomsorg. Krop og psyke gennemgår store forandringer og graviditeten rummer udviklingspotentiale for den iboende visdom, vi alle besidder.
På dette retreat vil vi fokusere på den gode fødsel, visualisere og connecte med dit ufødte barn og sammen dykke ned i de tanker og følelser, der er forbundet med en graviditet. Det er ikke kun barnet, men også dig som kvinde, der fødes på ny. Graviditeten og fødslen er en transformerende proces, og den indre styrke det kræver at føde, tages der hånd om på dette retreat. Du lærer, hvordan du kan planlægge din fødsel, der giver dig selv, barnet og eventuelle partner betingelserne for en optimal oplevelse og et smukt vedvarende minde, der også i alt fremtid vil bringe jer tættere på hinanden – også hvis fødslen ikke skulle blive som din drømmefødsel.
Vi skal også tale om frygten ved at føde og det kommende moderskab, samt mærke den og sammen i et trygt rum lade den opløse sig og erstatte den med en følelse af indre ro og styrke.
Du får værktøjer med dig, som vil gavne din graviditet resten af vejen indtil du ligger med dit barn i favnen og tiden efter. Du vil få gode råd omkring amning, brug af slynge og andre relevante emner, der er gode, at kende til for at tiden efter din fødsel kan være så nem og ukompliceret som mulig.

Retreatet byder på en blanding af yoga, velvære, kvindecirkler, cacao ceremoni, dybe samtaler, bål under stjernerne, hvis vejret tillader, samt gode minder for livet sammen med andre kvinder, som er i samme situation. Sidst men ikke mindst vil du modtage en lille forkælelsespakke, der vil ligge på værelset ved ankomst. Maden er vegetarisk og plantebaseret og tager udgangspunkt i sæson, lokale råvarer, samt økologi i det omfang det er muligt (der vil være vegansk smør og mælk).
Da vi ønsker at skabe et intimt rum, fyldt med tillid, samtale og hygge – vil der kun være 10 pladser på dette retreat.
Retreatet bliver afholdt på Shanti Retreat (shantiretreat.dk), der er en idyllisk perle beliggende på Langeland tæt ved skov og strand.
Transport til Shanti Retreat centret er knap 2½ times kørsel fra København
Med det offentlige fra København tager det knap 3 timer med tog til Nyborg og videre med bus #930 til Rudkøbing, der ligger 5 km fra yogacentret.
Program
Fredag:
Kl. 15.00-16.00 Indtjekning
Kl 17.00 Velkomst & Kvindecirkel med Ceremoniel Cacao og introduktion til den gode fødsel v. Nete Maj
Kl 19.00 Aftensmad
Kl 20.30 Pejsehygge, fodbad med urte-epsomsalt + foredrag/snak: Frygt & partners perspektiv inkl. kage, frugt og specialblandet urtete v. Nick og Nete Maj
Lørdag:
Kl. 9.00 Morgenmad inkl. te og kaffe
Kl. 11.00 Yoga, meditation & dyb afspænding v. Nete Maj
Kl. 13.00 Frokost
Kl. 14.00 – 18.00 Foredrag: Tag ejerskab over din fødsel + udformning af fødeplan – inkl. snack, te og kaffe v. Nete Maj
Kl. 19.00 Aftensmad
Kl. 20.30 Bålhygge + Mother warming-ritual v. Nete Maj (ved regnvejr er vi i Shalaen eller ved pejsen) + foredrag: Kultiver din indre glæde v. Nick
Søndag
Kl. 10.00 Brunch inkl. te og kaffe
Kl. 11.00 Foredrag: Efterfødsels Tiden
Kl. 14.00 Snack & farvel og tak for denne gang <3
Vi glæder os til en dejlig weekend med jer <3
Kærligst, Nick & Nete Maj
Pris
Pris for en weekend med fuld forplejning + et lækkert enkeltværelse: 4200 kr.
(Kan betales i rater mod gebyr på 100 kr. pr. rate)
Tilmelding
Tilmelding kan ske på email til netemaj@hotmail.com
Ved tilmelding indbetales et depositum på 1000 kr. til reg.: 0860 konto: 8159730035 og du modtager herefter en bekræftigelses-mail.
Restbeløbet indbetales senest 30 dage før retreat start.
Aflysning
Aflyser kursisten tilbagebetales depositum ikke.
Har man som kursist betalt det fulde beløb tilbagebetales dette ( ÷ depositum) ved aflysning min. 30 dage før retreatet.
Ved aflysning senere end 30 dage før retreatet mister kursisten retten til nogen former for tilbagebetaling. Dog må kursisten gerne videresælge sin plads til en anden.
Ved aflysning af retreat fra arrangørens side tilbagebetales det fulde beløb til kursisten indenfor 5 hverdage efter aflysning.