Indendørs faciliteter
Shanti Retreat har en stor yogashala/sal på ca. 140 m2, en spisestue, hvor der kan sidde op til 30 personer samt en rummelig dagligstue med brændeovn. Der er et stort køkken med spiseplads, et tekøkken og 4 badeværelser. Badeværelsesfaciliteter er fælles. Endvidere er der 14 værelser: 2-3 enkeltværelser, 10-11 dobbeltværelser samt et 3- personersværelse. I alt er der plads til op til 27 overnattende personer. I de fleste dobbeltværelser kan det arrangeres således, at sengene kan fungere enten som en dobbeltseng eller 2 separate enkelt senge. Oplys os venligst om, hvilket behov I måtte have herfor.
Indendørs arealer er skofrie
Alle indendørs områder er skofrie, derfor anbefaler vi at medbringe tykke sokker eller indesko.
Internet og mobiltelefoni
Der er mulighed for at koble sig på Shanti Retreats WIFI. Eventuelle specifikke betingelser for brug af internet og mobiltelefon aftales med kursusholder/underviser.
Ro til fordybelse
Shanti Retreat er tænkt som et sted, hvor man skal have mulighed for ro til fordybelse. Således henstiller vi til, at man taler roligt og lavmælt, når der afholdes retræter.